Charlottes historie om livmoderhalskræft

Min kræftrejse begyndte i september 2014, hvor jeg havde oplevet blødninger igennem længere tid under og efter samleje, og endelig fik jeg taget mig sammen til at gå til lægen.

Charlottes historie om livmoderhalskræft

Lægen troede, jeg havde en underlivsinfektion, og gav mig penicillin i 10 dage. Efter de 10 dage var det uforandret, og jeg blev henvist til en gynækolog.

Jeg fik fjernet en polyp/vævsprøve, som skulle til nærmere undersøgelse. Men lægen var helt sikker på, at denne polyp var årsagen til mine blødninger.

Lægen ringede 2 dage efter, og fortalte forskrækkede mig, at jeg akut skulle have fjernet mit underliv … jeg troede bare, at jeg havde kraftige celleforandringer.

Jeg fik en tid på Roskilde Sygehus, hvor de desværre fortalte mig, at jeg ikke havde celleforandringer men livmoderhalskræft, idet kræften var gået igennem cellevæggen.

Jeg kom nu i kræftpakken og blev henvist til Rigshospitalet, idet Roskilde Sygehus ikke behandler livmoderhalskræft.

I oktober 2014 var jeg til min første kræftsamtale og skulle nu have foretaget et keglesnit.

Dette var desværre ikke nok til at fjerne kræften, og så fik jeg en PET/CT-scanning for at se, om kræften var andre steder i kroppen, men på det tidspunkt var det kun i underlivet.

Jeg fik så i november en radikal hysterektomi med fjernelse af 27 lymfer i begge ben. Der var kræft i 4 af dem, som udløste behandling med 5 gange cisplatin og 25 stråler. Jeg var stadie 1b med bekræftet HPV-virus.

Efter endt behandling i januar 2015 overgik jeg til kontrol hver 3. måned.

I december 2015 fik jeg mit 1. tilbagefald med pletter på leveren og en knude samt en knude på hoften og pletter i bughulen.

Og jeg fik tilbudt højdosis kemo Taxol-cisplatin-Avastin i serier af 3 og så en scanning.

Efter første scanning var kræften formindsket, men ikke helt væk, så jeg tog 3 til, og nu var kræften ikke målbar mere.

I december 2016 fik jeg mit 2. tilbagefald i lymferne i maven. Den ene knude var 1,1 cm. Jeg fik her at vide ved lægesamtalen, at jeg var stadie 4 og uhelbredeligt syg, og at jeg ikke ville overleve dette, og det var nok en god ide, at vi fik vores personlige ting på plads.

Chokerende besked, og jeg var jo kun 51 år.

Jeg gennemgik nu 9 højdosis kemobehandlinger igen med Taxol-cisplatin-Avastin, og allerede efter 3 omgange var kræften ikke målbar, men lægerne anbefalede, at vi fortsatte kemoen.

Efter 9 omgange fik jeg en forfærdelig salmonellainfektion samt en clostridioides infektion. Disse infektioner vil jeg ikke ønske for nogen; de krævede hospitalsindlæggelser, og bomber ens krop tilbage til stenalderen. De var megahårde for mig og min krop, da den jo er meget svag pga. kemobehandlingerne, så jeg stoppede min kemobehandling, da jeg og min krop havde brug for at restituere os.

Fordi jeg fik fjernet alle mine lymfer, havde jeg udviklet lymfødem i begge ben samt i skridtet. Og idet min krop er så svag på dette tidspunkt, udvikler jeg en meget alvorlig rosen-infektion.

Jeg blev indlagt på intensiv, og var ved at dø af min infektion, da lægerne ikke lige kunne lokalisere, hvad det var, som gjorde mig så syg.

Jeg har i dag stor respekt for rosen, og har været indlagt 4 gange efterfølgende af det, og kender symptomerne, og jeg skal starte op på antibiotika med det samme, for at undgå at blive indlagt igen.

I juni 2017 stoppede jeg med flere kemobehandlinger. Da jeg var NED (no evidence of disease), blev jeg tilbudt Avastin (bevacizumab) vedligeholdelsesbehandlinger hver 3. uge.

Det skal jeg være på resten af mit liv, eller indtil der er forandringer i mine bivirkninger eller i kræften.

Vi skriver nu den 30. august 2022, og jeg har lige fået min 89. Bevacizumab-behandling.

Jeg har minimale bivirkninger, og mine scanninger er stadig uforandrede med ingen aktiv målbar kræft.

Da jeg skulle fortælle min kræfthistorie, og mens jeg gennemgik hele forløbet på papir, bliver jeg overrasket over, hvad jeg egentligt har gået igennem.

Hvad mine behandlinger har udsat min psyke og krop for, og at de har samarbejdet, og passet på mig, så jeg stadig er her i dag på trods af den forfærdelige besked, jeg fik i december 2016.

Jeg er en forandret person indeni, jeg ser ens ud udenpå, men kræften har ændret mit livssyn, tankegang og livsmål.

Det ord som bedst beskriver, hvad jeg føler nu, er taknemmelighed; for at gennemgå dette mareridt, og stadig være her; for at få en 2. chance i livet og opleve at blive mormor og være mor for mine to døtre.

Jeg er sej, siger mange.

Ja jeg er sgu supersej, men mest af alt er jeg taknemmelig.

Tak fordi du læste med.

I forbindelse med World GO Day 20/9 sætter vi – KIU – fokus på de fem typer underlivskræft: Æggestokkræft, livmoderkræft, livmoderhalskræft, vulvacancer og kræft i skeden.

Jo før kræften opdages, jo bedre er mulighederne for behandling. Du skal derfor være opmærksom på uvante symptomer fra underlivet og kontakte din læge.

Blødning mellem menstruationer eller efter overgangsalderen skal du altid reagere på. Det kan være tegn på livmoder- eller livmoderhalskræft.

Læs mere om de 5 typer underlivskræft

 
Besøg cancer.dk

 

Læs om livmoderhalskræft, livmoderkræft, æggestokkræft, vulvacancer og kræft i skeden på cancer.dk

 

Besøg cancer.dk