Janes historie om livmoderkræft

Hen over sommeren oplevede jeg tiltagende udfordringer med at udføre de øvelser, hvor jeg skulle ligge på maven, og i august kunne jeg slet ikke pga. smerter.

En næsten mikroskopisk lille blødning tillagde jeg heller ikke meget opmærksomhed.

Men på en uddannelsesweekend blev jeg utilpas med nedsat appetit, periodevis kvalme og smerter i underlivet, så jeg havde svært ved at sidde længe på en stol, men holdt ud i de 3 dage. Den sidste dag havde jeg så mange smerter, at jeg knap kunne følge undervisningen.

Få dage efter fik jeg en akut tid hos lægen, som var både professionel og empatisk. Han undersøgte mig kort og sendte mig videre i systemet til en fantastisk kvindelig gynækolog på Holbæk Sygehus.

Hun foretog en række forskellige undersøgelser, og sagde, at hun ikke kunne sige noget med sikkerhed, men hendes bud var, at der kunne være tale om ”noget” både i selve livmodervævet fortil og begge ovarier, og at dette ”noget” formentlig var cancer.

Hun sendte mig videre til Roskilde.

Pludselig gik det hele lidt hurtigt, og selvom jeg havde en mistanke, var det svært at tage det ind, at jeg måske fejlede noget ganske alvorligt, som jeg havde negligeret at tage mig af.

Der blev jeg både bange og ked af det.

Fra gynækologisk afdeling i Roskilde blev jeg henvist til yderligere vurdering på Odense Universitetshospital. Derfra henviste de mig til PET/CT-scanning på Køge Universitetshospital samt senere en MR-scanning. Jeg blev også henvist til finnålsbiopsi i leveren, grundet mistanke om spredning.

Lægen i Køge genfandt ikke noget, så jeg blev henvist til finnålsbiopsi i Odense. Dér kunne man ikke udføre en finnålsbiopsi, fordi der var ribben i vejen. I stedet blev det en kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse.

Hele forløbet med logistik, undersøgelser, planlægning, transport m.m. var krævende og gav en oplevelse af stress.

Jeg blev indlagt dagen før operationen, fordi jeg bor så langt væk, og på selve dagen blev der mærket af i begge sider til evt. stomi, fordi scanningen ikke gav et entydigt billede af, om der var involvering af tarmen.

Dét var virkelig angstprovokerende, men heldigvis vågnede jeg uden stomi.

Det var først efter operationen og ventetid på svar fra laboratoriet, at jeg fik en konkret diagnose, som var livmoderkræft i stadie IV.

Den opererende læge, som jeg mødte flere gange, gav sig tid til at forklare, berolige og besvare alle mine spørgsmål. Derfra henviste hun mig til kemoterapi en måned efter operation.

På Onkologisk afdeling i Roskilde blev jeg mødt af en læge og en projektsygeplejerske, som gennemgik al dokumentation om det behandlingstilbud, der findes ift. min type cancer, som var kemoterapi med 2 forskellige stoffer samt tilbud om at deltage i et forsøg, eller en protokol, som hedder RUBY.

En del af informationen var, at behandlingen ansås for at være ”lindrende og livsforlængende” – altså ikke helbredende. Det gjorde mig trist at tænke på.

I februar 2021 var kemoterapien gennemført, men jeg fortsætter i RUBY med behandlinger hver 6. uge.

Mine ”tal”, blodprøver og scanninger viser heldigvis ingen tegn på sygdom.

I hele forløbet har jeg arbejdet i mit socialrådgiverjob. Dels fuldtidssygemeldt ifm. operation og lige efter. Dels nedsat tid under kemoterapi og efterfølgende, så jeg nu arbejder 20 timer pr. uge. Arbejdet i kombination med bl.a. meditation og psykoterapi har hjulpet mig til at bevare en form for normalitet.

Jeg er yderst taknemmelig for at være i live.

Jeg er også taknemmelig for at så mange hospitalsansatte, uanset profession, har mødt mig med så meget omsorg, empati og ikke mindst ekspertise.

Vi – KIU – er en gruppe kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet. Vi arbejder for at udbrede kendskabet til kræft i underlivet og de symptomer, vi kvinder skal være opmærksomme på.

Læs mere om vores arbejde og støt os her

Læs mere om de 5 typer underlivskræft