Aspirin kan nedsætte risikoen for kræft i æggestokkene

I mods

Æggestokkræft opdages ofte sent
Æggestokkræft er den mest dødelige gynækologiske kræftsygdom og den femte hyppigste årsag til kræftdødsfald i den industrialiserede del af verden. Skandinavien har en af de højeste forekomster af æggestokkræft. Dertil kommer, at dødeligheden af æggestokkræft desværre er meget høj i Danmark.

Ca. 600 danske kvinder får hvert år konstateret æggestokkræft. Sygdommen rammer først og fremmest kvinder over 40 år og er mest udbredt blandt kvinder omkring 60-årsalderen.

Efterhånden som vores celler bliver slidt, bliver de erstattet af nye. Det sker ved celledelinger, hvor en celle deler sig i to, og hver dag deler tusindvis af celler i vores krop sig. En vigtig del af celledelingen er kopieringen af vores arvemateriale – DNA – som fører til at der er en kopi af DNA'et i hver celle. 

Kræftceller deler sig også – nogle gange endda hurtigere og oftere end normale celler – og en del kræftbehandling virker ved at standse kræftcellernes deling for på den måde at standse væksten af kræften. 

Det gælder for eksempel de såkaldte PARP-hæmmere, blandt andet lægemidlerne Olaparib og Veliparib. Medicinen bliver brugt i behandlingen af blandt andet arvelig bryst- og æggestokkræft, der skyldes fejl i BRCA-gener. 

Hidtil har forskere verden over troet, at PARP-hæmmerne slår kræftceller ihjel ved at hindre reparation af DNA skader i kræftceller, der har for lidt BRCA og dermed blokere DNA-kopieringen. Men den nye forskning viser, at der faktisk sker det stik modsatte. Det forklarer seniorforsker Apolinar Maya-Mendoza fra forskningsenheden ’Genomintegritet’, ledet af professor Jiri Bartek hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. De to har sammen stået i spidsen for den nye forskning. 

– PARP-hæmmere virker ved at øge hastigheden på DNA-kopieringen i kræftcellerne. Samtidig bliver fejl i DNA'et, som opstår under kopieringen – såkaldt replikationsstress – som ellers virker som tegn til cellen om at standse sin deling, overset. Hos kræftceller, der mangler BRCA-genet, fører det til, at der ophobes så mange fejl i cellernes gener, at de til sidst dør, siger Apolinar Maya-Mendoza 

Nyopdaget netværk styrer speeder og bremse i celledeling
PARP-hæmmere virker, som navnet antyder, ved at hæmme proteinet PARP. Og foruden en ny forklaring på, hvad der sker i kræftceller, når PARP hæmmes, viser den nye forskning også, hvilken rolle proteinet har, når det ikke er hæmmet. 

Her viser det sig, at PARP indgår i et netværk af proteiner, som tilsammen styrer hvor hurtigt DNA-kopieringen sker. Kopieringen af DNA'et under en celles deling er en kompliceret proces, og der er en lang række forhold, der skal være styr på for at sikre, at det går rigtigt for sig. Blandt andet er kopieringshastigheden yderst vigtig - for det må hverken gå for hurtigt eller for langsomt. 

De nye resultater viser, at kopieringen af DNA’et skal ske med en hastighed, der ligger indenfor et ganske bestemt interval. Hvis hastigheden kommer betydeligt under, eller mere end 40 pct. over, øger det markant risikoen for, at der kommer fejl i DNA’et, som kan føre til kræft – eller som kan være så alvorlige, at cellerne dør (se illustration).

Derfor styrer et netværk, bestående af PARP og proteinerne p21 og p53 kopieringshastigheden og sikrer, at den hverken går for hurtigt eller for langsomt.